Archive for April 2015

Myndighederne her i landet

Jeg tror ikke man kan stole på myndighederne her i landet. De er ligeglade med almindelige mennesker, der hverken er kendt eller rige, og det de mener med at hjælpe kalder jeg i hvert fald ikke hjælp. De fupper os bare.

Hun lød bitter, og Martin Beck vidste at der ikke var megen mening i at modsige hende. For øvrigt følte han ingen trang til det. Hun havde stort set ret.1

Som Sverige 1975, således Danmark 2015. Udtalelsen kom fra Rebecka Lind en time efter, hun havde skudt og dræbt den svenske statsminister. Attentatet bliver efterfølgende drøftet i samtale mellem landbetjent Herrgott Glad og politikommissær Martin Beck:

Jeg vil ikke påstå at jeg hørte til hans beundrere,” sagde Glad. “Men det forekommer alligevel temmelig meningsløst. De skaffer jo bare en anden, der er ligesådan, på en halv times tid.2

Også på det punkt er der en slående lighed mellem det fiktive Sverige i 1975 og det virkelige Danmark i 2015.

  1. Maj Sjöwall & Per Wahlöö: Terroristerne, på dansk ved Henning Ipsen, Spektrums Paperbacks, 1975, side 331 []
  2. Maj Sjöwall & Per Wahlöö: Terroristerne, på dansk ved Henning Ipsen, Spektrums Paperbacks, 1975, side 345 []