Tag Archive for Brian Mikkelsen

Stor glæde over den nye erhvervsminister Rasmus Jarlov

For første gang i mit liv er jeg oprigtigt glad for en ministerudnævnelse. Det er naturligvis den aldeles fremragende Rasmus Jarlov, jeg tænker på, fordi jeg virkelig anser det som en glædelig nyhed, at han er Danmarks nye erhvervsminister.

Først skal jeg slå fast, at uanset Brian Mikkelsens til tider sjove måde at formulere sig på, så har Brian Mikkelsen (ligesom Jarlov) altid været fuldstændig klar i sin modstand mod de kriminelle og voldelige venstreekstremister, der er kendt som “de autonome”. Se blot dette klip fra 2009, hvor daværende justitsminister Brian Mikkelsen gør sin position klar (mere eller mindre klart).

Jeg havde selv, da jeg i nogle måneder var partiløs i foråret 2017, fornøjelsen af at interviewe Rasmus Jarlov på Christiansborg, og her er en af de 10 dele af interviewet. Denne del handler om advokaten Knud Foldschack, der er de autonomes advokat.

Mit indtryk af Rasmus Jarlov var (og er), at han er top-professionel, fokuseret, flittig, vidende og engageret. Det ændrer ikke på, at han er medlem af et parti og en regeringen, der på ingen som helst måde gør nok for at bremse og tilbagerulle den fremmede invasion. Dog er regeringen åbenlyst bedre nu, hvor Jarlov er en del af den.