Archive for Rasmus på Internettet

SF gør grin med overvægtige danskere

Jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke bryder mig om levebrødspolitikere. Sådan en er Jacob Rene Mark fra Køge (nu Nørrebro!). Han har aldrig som voksen haft et ærligt arbejde (eller noget som helst arbejde), men er blevet “politiker” direkte fra gymnasiet og har så taget en uddannelse som bachelor i journalistik fra RUC. Hvis man kan kalde det en uddannelse.

I en utroligt ung alder er han steget til tops i SF, fordi alle de kompetente medlemmer af SF forlod partiet enten til fordel for Socialdemokratiet eller Det Radikale Venstre, eller til fordel for en stilling i erhvervslivet.

SF blev derfor efterladt med lorten. SF blev efterladt med Jacob Rene Mark.

Ham har de gjort til gruppeformand, hvilket siger ikke så lidt om, hvilken krise partiet står i.

Han er indebrændt og vred over, at jeg på 2 måneder er blevet mere kendt blandt børn og unge, end han er; og mere end SF er. Også mere kendt, end han og SF nogensinde bliver. Folk er ikke interesserede i metervarer fra leverpostejsfabrikken. Folk er ikke interesserede i Jacob Rene Mark.

Som resultat af sin indebrændte vrede vælger Jacob Rene Mark at kalde mig racist. Det kan han selv være. Hans politik og faktisk hele SF’s politik er ufatteligt racistisk over for etniske danskere.

Det må være svært at have så meget selvhad, som sojadrengen Jacob Rene Mark har. Er det den lille stump, som giver ham mindreværdskomplekser? Ifølge Freud er det faktisk kun kvinder, der kan lide af penismisundelse. Selvom kvinder formentlig griner ret meget af de mænd som Jacob Rene Mark, der måtte have slige problemer.

I det mindste er han ikke en beta male. Nej, vent, forresten, han er faktisk også en beta male. Ikke blot det, at han hader sig selv og sit køn: han hader hele sin etniske gruppe og dermed hele sit ophav. Det må være hårdt at være ham. På den anden side kan han jo glæde sig over, at han som gruppeformand for SF stort set intet behøver at foretage sig. Hvilket han jo heller ikke gør. Der ville også være noget unaturligt ved hans person, hvis ikke han også var så doven, som han er.

Han er nok frustreret over, at hans afdankede partifælle Karsten Hønge (ham eller hans familie har I sikkert hørt om fra retsreportagen på Fyn) kom ham i forkøbet og erklærede, at SF naturligvis ikke vil beskytte demonstrationer. Altså at SF ønsker at bryde grundloven.

Det værste er dog, at Jacob Rene Mark i sit desperate forsøg på at latterliggøre mig ender med at afsløre, at han har en dyb foragt for overvægtigere danskere.

I Stram Kurs ønsker vi at forbedre folkesundheden, så folk ryger mindre, drikker mindre, og spiser mindre og bedre. Jacob Rene Mark og SF ønsker bare at gøre grin med overvægtige og fede danskere.

Naturligvis er det synd for overvægtige børn og unge. Jeg tvivler på, at overvægtige børn og unge nødvendigvis bliver højreorienterede. De kunne lige så vel blive medlemmer af SF. Nej, måske ikke længere, men før Jacob Rene Mark hånede dem, så kunne de måske godt.

Selv var jeg normalvægtig til jeg fyldte 30, men det må I hellere holde hemmeligt for Jacob Rene Mark. Med den viden falder hele hans sørgelige tese (og eksistensberettigelse) nemlig bort.

Jeg skal beklage, at jeg med dette indlæg giver bonkammeraterne Jacob og Karsten opmærksomhed, men SF ønsker jo åbenlyst at gøre grin med overvægtige og at lade demonstranter blive overfaldet. Det er banebrydende synspunkter, som fortjener lidt opmærksomhed. Trods alt.

“Du kan bare vente dig” skrev Kristian Kee Nørskov

Jeg bliver en smule træt af de mange dødstrusler og chikanøse beskeder, som jeg modtager både telefonisk og skriftligt fra diverse personer.

Trusler anmeldes til politiet, og det er sjældent, at jeg lægger dem ud på nettet, fordi jeg ganske enkelt er blevet vejledt om, at de desværre kan tjene som inspiration for visse personer. Det ønsker man sig jo ikke.

De mindre alvorlige trusler og chikanøse henvendelser synes jeg dog godt, at jeg kan offentliggøre. Så kan folk jo selv danne sig et indtryk af, hvad jeg bliver udsat for.

Selvom virkeligheden er meget værre.

Jeg viser her udskrifter af både henvendelsen og personens profil på Facebook.

Stram Kurs har intet imod homoseksuelle

En semi-kendt selverklæret liberal kvinde af folket, der forsøger at være politisk kommentator på sin Facebook-profil, når hun ikke falbyder sine tjenester, har åbenbart set et opslag om Stram Kurs‘ demonstration i går i nærheden af Gellerupparken. Da hun er en IQ < 70 person, så tror hun, at aktionen handler om, at jeg og partiet hader homoseksuelle. Hvortil hun spørger, om jeg ikke selv er homoseksuel? Hendes logik er ikke åbenlys, men der er jo også grænser for, hvad man kan forvente af ekstremt ubegavede mennesker.
 
Det er lidt træls, at jeg skal skære den slags ud i pap for mentalt mindrebemidlede, men jeg er jo åbenbart tvunget: jeg og partiet har intet imod homoseksuelle! Vi har heller intet imod biseksuelle, heteroseksuelle, transseksuelle, dominatrixer, eller folk der tænder på urin, lort, fødder, dametøj, bondage, strapon og alle andre lovlige seksuelle handlinger. Vi har heller intet imod aseksuelle.
 
En endnu mindre kendt mand, der primært er kendt for at blive vraget til kommunalvalget 2017 af Nye Borgerlige og i øvrigt for at være selverklæret bøsse, erklærer med stor sikkerhed, at jeg selv er homoseksuel. Dermed melder han sig i klubben af radikaliserede muslimer, der med den største foragt dagligt skriver til mig, at jeg er en svans og derpå følger op med løfter om at kneppe mig. De tager stærk afstand fra homoseksuelle, men de vil gerne udføre analsex på mænd, som de ikke bryder sig om.
 
Dette fører mig til endnu en vigtig pointe: vi har intet imod folk, der erklærer offentligt, at deres kønslige orientering er heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel, aseksuel, panseksuel eller noget helt andet. Ligeledes har vi ikke noget imod folk, der ikke offentligt erklærer, hvad deres kønslige orientering er.
Sidst men ikke mindst: vi har ikke noget imod folk, der ikke ønsker at påtage sig nogen etiket i forhold til deres orientering, men ganske enkelt bare ønsker at være dem, de er. Der er ikke nogen pligt til at definere sig i gængse kasser vedr. kønslig orientering, og det kan i øvrigt også være besværligt, med mindre man ligger på et af Kinsey-skalaens absolutte yderpunkter.
Selv meget erklærede 100 % heteroseksuelle opdager, når de kommer i amerikansk fængsel som indsat, at de åbenbart ikke helt er, hvad de mente, at de var.
Et tidligere medlem af De Radikale (nu i Liberal Alliance) erklærede i årevis, at han var bøsse, og han levede også i registreret partnerskab med en ældre mand, som desværre døde. Nu er den fhv. enkemand gift med en kvinde, som har for nylig har fået et barn med. Det kan godt blive lidt fjollet, når folk offentligt erklærer deres meget binære kønslige orientering og så skifter orientering. Måske er det et argument for, at disse offentligt erklærede etiketter ikke altid er nogen stor hjælp. Hvis de er en hjælp, så er de vel primært hjælp til personen selv, som føler tryghed eller glæde ved at være i den offentligt erklærede kasse. Det synes jeg er fint. Folk skal gøre, hvad der gør dem glade og trygge, så længe det ikke skader andre.

Et menneske har ikke nogen pligt til at delagtiggøre andre mennesker (desto mindre offentligheden) i hvem, de har sex med, og heller ikke at fortælle, hvilke køn, de har sex med. Det er som udgangspunkt en fuldstændigt privat sag, som ikke vedkommer andre. Som en ældre dame sagde, da hun blev stillet et spørgsmål herom i Nattevagten på Radio24Syv: “Det rager ikke dig!”
 
Så enkelt kan det siges!

Vores aktioner om HOMO-Islam sætter fokus på, at både islam og mange muslimer har en holdning til homoseksualitet, som ikke er forenelig med harmonisk sameksistens med danskere i Danmark. Dette synes vi sjovest gøres på en måde, der provokerer muslimer. Så får en del muslimer nemlig mulighed for at vise deres voldsparathed over for ytringer, som de ikke bryder sig om.

Det er meget bedre, at de selv viser, hvordan de virkelig er. Det er mere overbevisende, end at vi fortæller, hvordan vi ved, at de er.

Samtidig får stort set alle muslimer lov til at vise, at de ikke forstår dansk humor og slet ikke koncepterne ironi og sarkasme.
Endelig er der så også den utrolige mængde selvmodsigelser, som islam og muslimer har omkring homoseksualitet. Tænk blot på de dansende drenge i Afghanistan, hvor mænds seksuelle misbrug af drenge er en meget fast del af kulturen. Vel at mærke i et meget konservativt muslimsk land. Hvis man da kan kalde Afghanistan for et land.

Når man har en hjemmeside, skal man også bruge den

Jeg oplever nogle gange, at folk har hjemmesider, der i realiteten blot er en tom WordPress-skabelon. Det kan være frustrerende, hvis man gerne vil lære dem bedre at kende.

Derfor synes jeg ikke, at jeg kan forsvare, at jeg også er en af de, der også har en sådan indholdsløs plakat.

Nu kommer der noget tekst.

Hvis teksten er for konservativ og ordentlig, så er den også kedelig, og så er der ingen, der vil læse den.

Hvis teksten er ærlig og bombastisk og karismatisk (og dermed også polariserende), som jeg er, så vil mange læse den, fordi den er spændende. Ulempen kan være, at værdidomme fælles ikke så meget over teksten, men over mig, fordi jeg er tekstens skaber.

Værdidommer værdsætter jeg, hvis de er positive. Dog har folk ofte en tendens til at fælde negative værdidomme, når folk læser noget, de ikke forstår. Frygten styrer ofte mennesket, og frygten for det, som de ikke forstår, er en frygt, jeg har svært ved at fjerne fra dem.